APV
I november 2007 gennemførtes en arbejdspladsvurdering (APV) på Ikast-Brande Gymnasium. APV’en har været drøftet i skolens samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Hovedvægten på APV 2007 har været det psykiske arbejdsmiljø. Gymnasie- og HF reformerne fra 2005, kombineret med indførelse af ny karakterskala, og ikke mindst overgangen til statsligt selveje, har betydet store omvæltninger af rutiner og en overgangsperiode præget af ekstraordinær belastning for alle ansatte.
Det er derfor særdeles positivt, at undersøgelsen viser, at lærerne ved Ikast-Brande Gymnasium i overvejende grad er tilfredse og trygge i ansættelsen. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af lærerne er loyale over for deres arbejdsplads, er motiverede i deres arbejde, og at de er tilfredse med betydningen af deres arbejde. Undersøgelsen viser en arbejdsplads med gode kollegiale relationer, og et respektfuldt forhold mellem ansatte og ledelse.
Der er efterfølgende udarbejdet en handleplan for de 2 områder, som af skolens sikkerhedsorganisation vurderes mest oplagte at udvikle og optimere:
- Samarbejdet mellem en klasses lærere og klassens lærerteam.
- Arbejdsopgavernes omfang og fordeling over skoleåret.
Ad. 2 skal der særligt fokus på grundforløbet, AT organiseringen og de store skriftlige opgaver (studieretningsopgaver- og rapporter, større skriftlige opgaver og dansk-historieopgaven).
Handleplanen er gennemført og eventuelle initiativer gennemført senest juni 2008.
Hele APV’en kan læses her (PDF)
Kurt Møller Pedersen
Rektor




