HF


Højere forberedelseseksamen (Hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer to år. Den giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse. Du får fag inden for det humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområde.
 
Hf-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper og valgfag. 1. Hf indledes med et introduktionskursus på ca. fire uger, hvorefter den mere normale undervisning tager over. I 2. Hf har du med valget af valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver.
 
Sammen med ansøgningen til Hf skal du gøre opmærksom på, hvilket af de kreative fag, som skolen udbyder, du gerne vil have.
 
På Hf skal du både have obligatoriske fag, faggrupper og valgfag. Fagene findes på tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste. På Hf skal du udover de obligatoriske fag have to til fire valgfag, hvor mindstekravet er to fag på B-niveau.

Ikast · Brande Gymnasium | ig@ikast-gym.dk | Bøgildvej 2 | T +45 9715 3611