Naturvidenskabelig inspirationsordning
Ikast-Brande Gymnasium deltager i projektet ”NatSund”, hvis formål er at øge elevernes interesse for naturvidenskab og sundhedsvæsenet.
Målet er at lave noget undervisningsmateriale til NV (naturvidenskabelig grundforløb) og øvrige niveauer indenfor biologi, fysik og kemi. Materialet skal indeholde emner til besøg på de lokale sygehuse.
De deltagende lærere i projektet blev i foråret 2008 introduceret for bioanalytikeres arbejde på Bioanalytiker skolen i Århus, og blev i samme forbindelse vist rundt på forskellige afdelinger på Skejby Sygehus.
På baggrund af denne viden, blev der lavet forskellige undervisningsforløb, som bliver afprøvet i nv i efteråret 2008 i alle vores 1g klasser. Alle emnerne i disse undervisningsforløb afsluttes med et besøg på sygehuset i Herning, så eleverne får mulighed for at danne sig et indtryk af sundhedsvæsenet.




