Rektors blog


1. februar 2012

Regionen står stærkt på uddannelsesområdet

Ikast-Brande Gymnasium fik sidste sommer et fantastisk flot eksamensresultat på STX.  Gennemsnittet blev på 7,4 mod et landsgennemsnit på 7,0. Af en artikel i AOIB fremgår, at det er det højeste gennemsnit i regionen. Det er nu ikke helt rigtigt; der er faktisk et par skoler, der klarer sig endnu bedre.

På elevernes vegne er vi glade for dette flotte resultat. Vi havde en usædvanlig dygtig og engageret årgang, som i hele uddannelsesforløbet var noget særligt.

Nu skal man passe på med statistikker af denne art. Lige så lidt man kan bedømme en skoles kvalitet på et halvsløvt resultat et enkelt lige så forkert ville det være at slutte modsat. Der er mange måder at bedømme en skoles kvalitet på: karakterer, trivsel, frafald, overgang til videregående uddannelser, mv.

Lad os i stedet være stolte over, at hele regionen står så stærkt på uddannelsesområdet, som det er tilfældet.

 


 
24. juni 2011

Rektor Kurt Møller Pedersens tale ved dimissionen 2011


Velkommen til alle – bestyrelse, ansatte, forældre, bedsteforældre, jubilarer og venner, men først og fremmest velkommen til alle elever på IBG årgang 2011!


Kære studenter og HF´ere.


Et kæmpe tillykke til jer alle sammen med jeres eksamen! Og tak til jer alle. Jer har der ikke været meget bøvl med. Eller for at være mindre jysk: I har været en i særklasse dejlig årgang.


Et meget stort tillykke også til alle dem, der sidder bag jer dimittender, som har stået bag jer i hele eksamensperioden, når der har været behov. I har jublet med jeres børn og i ny og næ måttet trøste. Også for jer er det en milepæl. Jeres små pus sidder nu her i dag – store matroner og stærke fyre, med huen på, klar til at erobre verden.


Dette skoleår har været et jubelår for IBG. 1) I efteråret fik langt om længe licens til at udbyde IB – en licens, vi har arbejdet for i flere år. Med den har vi lagt et fundament for vores skole, der holder i mange år ud i fremtiden. Med tre gymnasiale uddannelser står vi særdeles godt rustet. 2) I år slutter vi det første collegeforløb og har samtidig påbegyndt en særlig HF uddannelse for FCM´s akademister. Begge gode succeser allerede. Vi burde måske have en lysegrøn hue til vores elever fra Sportstar College. Alle I mange dejlige sportselever er med til at gøre denne skole til et frugtbart virvar af uddannelser. Men mest af alt er I med til at vise, hvordan man kan leve sine drømme ud og samtidig sikre sig en god uddannelse. I fortjener virkelig stor ros og respekt for det betydelig arbejde, I har lagt i hele projektet. 3) Oveni det fik vi i år den største elevsøgning i skolens historie, så vi efter sommerferien starter mere end 700 elever. Der er grund til her at rode skolens dygtige bestyrelse og lærerstab for et fantastisk arbejde med alt dette, men også at takke jer for jeres medvirken, og fordi I er fremragende ambassadører for skolen. 4) Således bør I forældre vide, at dette års STX årgang har opnået det bedste resultat i skolens historie. Helt outstanding!

Så årets festligste dag kalder vi dagen i dag. Vi fejrer jer og fester for jer, for nu slutter en æra og en ny begynder. I to til tre år har I haft IBG som jeres daglige base. De fleste røde, men også blå. Vi er glade for jer alle sammen.


For jer alle gælder, at I i mange fag er I stødt på ny viden, nye indsigter og nye udfordringer. I har set Achilleus´s grænseløse vrede på stranden foran Troja, overværet Odysseus´ nedslagtning af bejlerne i Athika. I har hørt Seneca tale for Neros døve øren. I har mærket varmen og lugten, da Bruno blev brændt på bålet for sine kætterske anskuelser, vandret rundt med lady Macbeth i det nattetomme slot, opslugt af skyldfølelse og rædsel. I har siddet med ved bordet, da romerske politiske idealer og klassiske humanistiske værdier kom til live i den amerikanske uafhængighedsdeklaration. I var med på HMS Beagle rejse til Galapagos, lå på briksen i Dr. Freuds konsultation i Wien og læste sammen med Marx og Engels på British Library. I har diskuteret med Zygmundt Baumann, hvorledes afsporet etik og moral resulterede i Holocaust. Hvorledes det enkelte menneske kunne sætte sine egne etiske mavefornemmelser og dømmekraft ud af spil, fordi et gigantisk bureaukrati gennem procedurer og regler havde overtaget det personlige ansvar. Med Dickens og Giddens har I vandret Londons gader og talt om personlighed, identitet og velfærd. I har marcheret til Washington for at høre Martin Luther Kings og Præsident Obamas amerikanske drømme.


Jeres uddannelse er bred, den dækker hele spektret: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I har lært at overskue og strukturere et stort stof, I kan abstrahere fra stor kompleksitet til klare pointer og kan formulere disse i flere sprog og kommunikere dem tydeligt og præcist. Det er ikke så ringe endda!


Jeres uddannelse bygger derudover på et humanistisk fundament, en tro på mennesket, en tro på, at vi kan og vil selv. Regler og procedurer er gode nok og nødvendige, men evnen til at tænke selv må ikke gå fløjten. Det er derfor, at I har arbejdet i dybden med jeres fag og i bredden for at se det store billede. Fag ja, men også forskellige vinkler og begrænsninger på disse fag, således at jeres viden ikke er automatisk og reproducerende. Fag ja, men også kritisk evne til at anvende fagene i forhold til komplekse og kaotiske problemstillinger. I lever i den grad op til Bestyrelsens vedtagne værdigrundlag, som vi opsummerer med ordene Seriøsitet og Sammenhold. Sammenholdet indebærer, at tilegnelse og udvikling af kundskaber, kompetencer og kreativitet i høj grad sker i samtale, samarbejde og samvær med andre. Fællesskabet påbyder jer at kæmpe om meninger og idéer, indebærer evnen til at reflektere over eget udgangspunkt og kræver respekt for andres viden og erfaringer – også når de er frygteligt irriterende. Det kan I også være – og tak for det. I falder ikke på halen over for autoriteter, men forventer respekt og ligeværdighed. Mange af vores udenlandske gæster kan ikke rumme dette. De forstår ganske enkelt ikke, at man kan sige du til ens lærer, for slet ikke at tale om rektor! At være i øjenhøjde betyder, at den formaliserede høflighed ikke er vigtig. Den gensidige respekt, viljen til at lytte til andres meninger, holdninger og viden – det er det, det handler om.


Alt dette er kommet til udtryk i fagene og mellem fagene. Men også i de mange aktiviteter, I har deltaget i uden for fagene. I har repræsenteret skolen i forskellige sportsstævner, og som regel med godt resultat. Adskillige af jer har deltaget i Georg Mohr konkurrencen, og én oven i købet med meget stor succes (Lasse Jensen), mange har deltaget i TOEFL, i forskellige olympiader. Som noget nyt er Young Enterprise og innovation blevet særdeles populært. Igen i år lavede i en flot musical i Herning Kongrescenter. I har været aktive i elevrådet, i bestyrelsen, Operation Dagsværk, Og så har I deltaget i arbejdet med IB, herunder en videoproduktion; I har været elevambassadører og siddet i følgegrupper for Globale Gymnasier og udvalg vedr. bygningsforbedringer. Der er meget mere, men lad mig blot slutte den opremsning med det ene elevinitiativ, som jeg har været mest glad for: Gallafesten. Tak til jer alle for at placere festen her på skolen, og stor tak og ros til Line, Ida og Katharina, som først og fremmest har lagt hjerteblod og lederegenskaber i denne fremragende begivenhed. Tak skal I ha´.


Nu er det så ved at være forbi. For jer alle er det en festlig dag, men I er ikke kommet sovende til jeres resultater, og i modsætning til, hvad nogle ignoranter i pressen synes at mene, så er gymnasietiden faktisk hårdt arbejde. Så naturligvis er I glade, nu da det er ovre. På den anden side ved jeg, at mange af jer også ved, at I kommer til at savne jeres kammerater og skolen. Og tanken om, at i dag er sidst gang, en del af hinanden vil se hinanden, er nok lidt sær. Så kig jer godt omkring!

Vi markerer altså en afslutning, men også en begyndelse. I forlader den parentes i jeres liv, som gymnasietiden har været og skal ud i den store verden. Og det kan da nok være, at det er en udfordring!


Det er en voldsomt kompleks verden, I står overfor. Den er på sær måde skizofren, delt i to, og tilbyder sig som en vej, der deler sig. På den ene side er der alt det dystre, irrationelle og mørke. Det der giver jer ondt i maven. Da I begyndte på IBG var advarselslamperne lige tændt. I foråret 2008 hørte vi for første gang ord som ”subprime” lån, og det der startede som en bolig-og bankkrise i USA spredte sig som en steppebrand til hele verden. Finanskrise, bank-og børskrise blev hverdagskost, og afløste en superoptimistisk bobleøkonomi, symboliseret af en dansk finansminister, der i 2006 mente, at Danmark kunne købe hele verden. Nu hedder det outsourcing, underskud, recession, og spareplaner. Hvor efterlader det jer?


Og den store verden virker lige så truende. Kina, Indien, Brik landene synes at løbe med hele den økonomiske vækst og dermed jo også den kulturelle og politiske fremdrift. Tigerøkonomier kaldes de. Og en tiger er altså noget andet end en missekat! Og for at gøre det fuldendt er Grækenland fallit og præsidenten for IMF anklaget for at have voldtaget en stuepige på et hotelværelse i N.Y. Hvad sker der for de franskmænd og verden?! Klimaændringer, spredning af A-våben, og frygt for terrorisme ligger en ufrugtbar bund, hvorfra pessimisme, sortsyn og handlingslammelse nemt kan blive blomsterne.


Heldigvis er der en anden side af verden. Det er den del af verden, som er lys, vidunderlig og livgivende. Det er den del af verden, som hænger sammen med ungdom, innovation, kreativitet og begejstring. Det er den verden, I skal skabe selv. Det er den verden, hvor der er plads til og behov for visioner. Det er den verden, som vi her i foråret har oplevet i mange arabiske lande, og som kaldes det Arabiske Forår. Hvor unge bevæbnet med computere og sociale medier har bragt gamle despoter og tyranniske regimer til fald. Det er en verden, hvor mennesker er afhængige af hinanden, hvor netværk afløser grænsebomme, hvor personlig og national væren-sig-selv nok er erstattet af fælles skæbne og fælles ansvar.


For jeres egen skyld håber jeg, at den er den sidste verden, I vælger. Det er den verden, som har mennesket som mål, og som er fuld af håb og glæde over livet. Det er det liv, I fortjener. Det er såmænd også det valg, som verden har godt af og brug for. Jeg nævnede før, at jeres midlertidige fællesskab her snart er slut. Men trangen til at være sammen, til at have en fælles sag dør ikke. Og det gør trangen til at find én mening i det hele heller ikke. Det er en forvirret og kaotiske verden, og det kan være skræmmende at stå over for en gavebod af mange valg og muligheder. Frygt kan være lammende, men husk at ved at undlade at påvirke og skabe verden, er der andre der gør det for jer. Og resultatet er måske ikke altid så behageligt, som I kunne ønske! Så selv om I ikke altid kan se det store billede, ikke altid få øje på den oplagte vej at gå, selv om I ikke kan finde mål og med, når I ser frem, så hold fanen højt. Jeg har et par råd til Jer i den forbindelse:


I kender alle sammen Kierkegaards bonmot: Livet leves forlæns og forstås baglæns. Selv om I ikke kan se meningen med hele, skal formålet nok blive klart for jer. Mange af jer vil i år eller næste år begynde på en videregående uddannelse. En del af jer vil finde ud af, at den uddannelse, I har valgt, var den forkerte. Enkelte vil måske droppe helt ud. Hvad er meningen med det? Men spørg lige jeres far og mor, om de ikke har oplevet at måtte skifte spor. Eller jeres lærere. Det gælder nemlig for os alle, at planer ikke holder. Der kan komme en korsbåndsskade i vejen, vi møder måske en pige, hvis lige, vi ikke anede eksisterede, og som lige bor i München. Vi kan ikke planlægge det hel. Uforudsete ting sker – heldigvis! Apples grundlægger Steve Job holdt for 2 år siden dimissionstalen på Harvard University. Han fortalte, hvordan han efter 6 måneder droppede ud af Harvard, aldrig fik sin eksamen, men at han blev hængende i miljøet i et år, hvor han fulgte tilfældige kurser, som interesserede ham. Bl.a. et i kalligrafi. Hans pointe var, at det han tilfældigvis lærte blev en integreret del af Apples produkter og medvirkende til succesen. På samme måde vil I opleve nederlag og planer, der kuldsejler. Men planer er forskellige fra visioner. Vær tro mod visionerne og inderste drømme, og lad jer ikke vælte omkuld af tilfældige nederlag. De kan vise sig at skabe nye muligheder. Når I mislykkes med noget og det vil I - så tænk på det ikke som en fiasko – ikke som det modsatte af succes, men som en stepping-stone til at komme videre.


Det næste, I skal have med i jeres livsrygsæk er vedholdenhed. Altså evnen og viljen til at holde ud og holde ved. På de videregående uddannelsesinstitutioner er vedholdenhed den mest efterspurgte kompetence. Uddannelsesvejlederne på de videregående uddannelser siger lige ud, at vedholdenhed er betingelsen for at knække den akademiske kode. At følge spillereglerne, møde op til undervisningen, aflevere opgaver. Der lyder lidt usexet på sådan en dag her, men sådan er det altså. I kommer til at læse lange bøger, oftest på engelsk, sætte jer ind i ting, som ikke giver afkast i løbet af et halvt sekund. I har allerede i forbindelse med studieretningsprojektet og AT forløbene arbejdet hen imod denne kompetence. Men pas på at hæve overlæggeren højt nok. Jeg er træt af at høre, at dagens unge ikke har et stærkt nok vidensbegær, eller som Lars Goldschmidt fra DI har formuleret det: A sense of urgency. På det punkt her skal I være ambitiøse. Jeg lover jer, at det ikke kun er på de videregående uddannelser, at vedholdenhed er afgørende. Det gælder i de fleste af livets forhold. Gå ud og giv den en skalle!  Og lad være med at falde på rumpen over de mange asiatiske, der tales så meget om. De er dygtige, er dybt seriøse, og de arbejder helt vildt hårdt. I vil ikke komme til at arbejde på samme måde som de hundrede af millioner af kinesere og indere, som I skal konkurrere med og mod. Til gengæld har I noget andet og såre dansk med i bagagen. I har været vænnet til at agere i frihed og med selvstændighed. Danmark er det land i verden, hvor mennesker har størst tillid til hinanden. Det er en fantastisk social kapital. Det betyder, at vi ser hinanden i øjnene – direkte, med stor selvtillid og uden frygt for repressalier. Hierarkierne er meget flade, og autoritet er noget, man skal gøre sig fortjent til, ikke noget der hører formelle strukturer til. Derfor siger I ”du” til lærerne, og med få undtagelser, hvor en enkelt eller to kan forglemme sig, med stor respekt. Min påstand er, at I til gengæld får den samme respekt igen. Når vi har besøg fra udenlandske skoler, kan de ikke forstå det. Hvordan holder verden sammen? Til gengæld kan I jo ikke forstå, hvorfor de opfører sig som pattebørn, når læreren er ude af syne. Hvorfor er det en styrke? Jo, ganske enkelt fordi I som den naturligste ting stiller spørgsmål, også gerne de kritiske. Hvis kreativitet, innovation og entreprenørskab handler om at tænke og gøre nyt, så er man nødt til at turde også tænke nyt og anderledes. Både indenfor uddannelsesverdenen og erhvervslivet kommer de smarte og intelligente løsninger, når nogen bliver ved med at stille spørgsmål, ikke stiller sig tilfreds med de automatiske svar. Ingen spørgsmål er dumme, sagde man, da jeg var barn i forrige århundrede. Jeg ved nu ikke, om alle mente det, men alligevel er det altså noget om det: Dumhed kan være en stærk kreativ kraft. Det kan være en trøst for mange! Bare tænk på Forrest Gump. Men husk lige, at det kun virker, hvis det kombineres med hårdt arbejde og vedholdenhed. Talent er kun i meget få tilfælde noget Gud har nedlagt i enkelte. Talenter er ikke romantiske genier. Talent er ikke inspiration, men et resultat af hårdt arbejde og perspiration.


Når vi taler om Forrest Gump, så kan I sikkert huske den fase i hans liv, hvor han løber og løber. uden mål og med – bare løber. I lang tid løber han, til sidst med Jesus-langt skæg, og som Jesus får han et kæmpestort følge, der følger Forrest overalt. De vil være med, de vil opleve den sære mand, som ikke kan forklare noget som helst, og som derfor tillader, at hver især kan lægge i projektet, hvad han og hun vil. De vil simpelthen bare være med. Der er fornemmelse af sammenhørighed og sammenhold. Jeg tror, det ligger dybt i os. At gøre tingene sammen. Da Obama skulle holde en tale i Washington, blev der arrangeret busser fra New York for dem, der gerne ville deltage. Mere end 200 busser kørte af sted. Folk kom fra nær og fjern for at være med. Der var dem, der tog flyveren fra Washington, bare for at køre med bussen tilbage! Og lad det være det sidste råd fra mig til jer på denne dag.

I er allerede den mest forbundne generation nogensinde. I er jo indfødte i en verden på godt og ondt defineret af sociale medier, hvor vi andre kun er tilflyttere. Når I skal mærke verden, skal I gøre det sammen. På tværs af grænser, med tolerance og empati, men også med ret og pligt til at udfordre andre og deres holdninger på argumenter og fornuft. På IBG har vi som mål, at I og vores andre elever skal blive kompetente verdensborgere, globale medborgere og handlekraftige i en globaliseret verden. Det er store ord, men jeg er sikker på, vi er på IBG sikre på, at I har det, der skal til:


Dygtighed, ukuelighed, vedholdenhed, selvtillid og mod til at gå løs på verden.


Og med disse ord dimitterer jeg jer som studenter og HF´ere årgang 2011.


Hjertelig tillykke!


I skal vide, at det vil gå jer godt!

 




2. februar 2011

Entreprenørskab og innovation på IBG
 
Ikast-Brande Kommune har haft stor succes med den såkaldte Entreprenørskabsskole. Det har været en satsning, der vækker genlyd i store dele af uddannelsesverdenen, og Ikast-Brande Gymnasium er glad for den samarbejdsaftale, vi indgik med Ikast-Brande Kommune om at implementere centrale idéer i det almene gymnasium. Men kan det overhovedet betale sig?

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har nu gennemført et studie i effekten af entreprenørskabsundervisning på de studerendes senere karriere. Denne første måling viser, at dette fokus er godt investeret.

”Der er god grund til at satse yderligere på entreprenørskab i undervisningen. Denne rapport viser jo med al ønskelig tydelighed, at det er den slags undervisning, der giver vækst i samfundet”, siger Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Innovation, entreprenørskab og Young Entreprise har slået rod på IBG, ikke mindst gennem netværket Globale Gymnasier, men også gennem et målrettet arbejde i erhvervsøkonomi og samfundsfag.

P.t. har vi et projekt on going i samarbejde mellem 2z, Braeside High School i Nairobi og IBF i Ikast, som vi forventer os meget af. Samtidig arbejder vi på at udvikle Entreprenørskabsskolens progressionsmodel, samtidig med at vi udvikler på et nyt studieretningstilbud inden for disse nye idéer.  

Sammen med IBG´s satsning på IB og Globale Gymnasier arbejder vi hele tiden på en skole, der forbereder eleverne til fremtidens udfordringer, ikke sidste århundredes.

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 
24. januar 2011

Ikast-Brande Gymnasium – en del af Globale Gymnasier
 

Min forrige blog handlede om den unikke position IBG har fået med tre gymnasiale uddannelser på Bøgildvej 2. Det seneste skud på stammen er, som venner af IBG ved, IB DP.
 
Internationaliseringen af uddannelserne foregår imidlertid ikke kun gennem de udannelser, vi udbyder. I 2010 var IBG så privilegeret, at vi blev inviteret med i et spændende og innovativt netværk Globale Gymnasier (www.globalegymnasier.dk).
 
Skolerne i dette netværk ser viden, dialog og evnen til at agere som global medborger som essentielle egenskaber i det 21. århundrede. Det er en kontinuerlig bestræbelse, at skolerne forholder sig til, hvad vores elever får brug for i fremtiden, ikke hvad de havde brug for i går. Derfor vil vi, at alle vores klasser på sigt bliver del af dette netværk. 
 
Vi laver skole, ikke blot for eleverne, men også med dem. Sammen vil vi styrke deres muligheder for at 
Placere sig selv som globale medborgere i en forbundet verden 
Indgå i konstruktiv dialog med andre 
Håndtere kulturelle forskelle 
Forbinde viden og praksis 
Bruge innovative tilgange til globale udfordringer 
Interagere på lokale, nationale og globale niveauer 
 
Skolerne ønsker bl.a. partnerskaber med civilsamfund og virksomheder, partnerskoler i USA, Asien, Afrika, Sydamerika og Europa, og alle klasser gennemfører: 
et forløb, der involverer lokal, national og global interaktion i en praksis (handling, formidling) 
et forløb, der fokuserer på kulturmødet 
et forløb med fokus på samspillet mellem det globale nord og det globale syd 
et fælles undervisningsforløb med en partnerklasse i udlandet 
et årligt forløb med fokus på medier i en globaliseret verden og globale udfordringer 
et virtuelt undervisningsforløb pr. år 
 
Som led i IBGs bestræbelser samarbejder vi med Braeside High School i Kenya, IBF med afdeling i Ikast og Kenya og NGO’en Nepenthes. Eleverne fra 2z skal undersøge produktionsvirksomheders energiforbrug, CO2 udledning og miljøbelastning. Nepenthes vil indgå i samarbejdet med deres viden om bæredygtighed, globalt klima og miljø. Et af målene med projektet er at forbinde teori og praksis, så eleverne både får en forståelse for det teoretiske, indholdsmæssige og samtidig bliver i stand til at indgå i kvalificeret dialog om globale emner. Eleverne skal gerne opnå en forståelse for nødvendigheden af samspillet mellem det globale nord og det globale syd i forhold til en løsning af klimaproblematikker.
 
For elever, hele skolen og – lidt ubeskedent – for udviklingen af et en mere spændende gymnasieskole er Globale Gymnasier et enestående bidrag.
 
Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 


 

18. januar 2011


D. 3. januar startede vi skolen igen til et spændende år for IBG.
 
I mere end 30 år har vi kunnet tilbyde to gymnasiale uddannelser på Bøgildvej 2. Fra august måned kommer en tredje til. IB står for International Baccalaureate eller en international studentereksamen. 
 
Betydningen af dette tilbud kan næppe overvurderes. For både unge, forældre, kommune og erhvervsliv er det et fantastisk tilbud. Taget i sammenhæng med den internationale skole i Ikast og AU HIH skabes et uddannelsesmæssigt kontinuum, som er bemærkelsesværdigt. Fra børnehaveklasse til universitetsniveau kan man i det midtjyske tilbydes engelsksprogede internationale uddannelser. Hvor finder man det i Danmark?

For IBG er det unikt, at vi nu som den eneste institution i det midtjyske kan tilbyde tre gymnasiale uddannelser. Jeg har talt med eleverne om, at vi i den nuværende situation må promovere IB helt særligt. Det betyder imidlertid ikke, at de to andre uddannelser er nedprioriterede. Det er nødvendigt at introducere den nye uddannelse med brask og bram, men de to kendte uddannelser bliver jo ikke dårlige af den grund. Tværtimod skal man huske på, at vi nu har tre vidt forskellige uddannelser, som retter sig til forskellige elever med forskellige interesser.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om de tre uddannelser: STX, HF og IB

Mine næste blogindlæg vil handle om tre andre spændende udfordringer i 2011: Gymnasiale gymnasier, entreprenørskab og bygningerne.

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 
16. september 2010

IBG nu IB skole!

Vi har været autoriseret et års tid. Nu har vi fået Undervisningsministerens endelige godkendelse. IBG kan nu kalde sig IB World School!

På skolen glæder vi os over vores nye status. IB er en international uddannelse, som er respekteret over hele verden. For de mange udenlandske medarbejdere, der arbejder i det midtvestjyske område bliver der nu en uddannelsesmulighed på et højt og ambitiøst fagligt niveau, som samtidig er sammenligneligt med tilsvarende uddannelser over hele verden.

Vi ser frem til at arbejde for hele området og vil sammen med gode samarbejdspartnere som Ikast-Brande Kommune, International School Ikast-Brande, AU-HIH og Struer Statsgymnasium udvikle IB ideen og uddannelsen til gavn for både skolen og det midtvestjyske område.

IBG har allerede nedsat et Advisory Board af betydende erhvervsfolk, som skal rådgive skolen og skabe gode relationer mellem den og de dynamiske virksomheder i området.

Vi vil i nærmeste fremtid indkalde til et orienterende møde for alle interesserede, hvor uddannelsen vil blive præsenteret.

Vi glæder os til opgaven!

Kurt Møller Pedersen
Rektor



1. juli 2010

Uddrag af rektors tale fra dimission 2010

Dette skoleår har især været præget af 6 forhold, som jeg kort vil nævne.

Her i foråret 2010 blev vi storbonde. Vi købte nemlig Bøgildvej 2. Efter kommunalreformen overgik bygningerne fra amtet til staten. Og nu har vi så købt bygningerne tilbage. Og det er vi glade for. De er nemlig vurderet til 66 millioner kroner, og vi købte dem for 25 millioner. Det la’r sig høre her midt i Jylland!

For det andet fik vi den største søgning til skolen i mands minde. 9 klasser begyndte i august måned, 230 nye elever, som alle sammen skulle have en plads. Det var i nu med til at klare med smidighed og godt humør. Tak for det!

Det 3. forhold har været det store generationsskifte blandt lærerne, som for alvor blev synlig i år. 20 nye ansatte! Vi kan med stolthed sige, at alle de nye har vist sig at være gode og værdifulde nye medlemmer af IBG familien, og ros til jer og de gamle lærere for jeres måde at byde dem velkommen på. Kulturen er intakt, og det er godt.

Sammen med FCM har vi udviklet en helt ny uddannelse, som er rettet mod de særlige behov, som eliteidrætsudøvere har. Med stor fleksibilitet og med hensyntagen til hver enkelt elev bliver det en spændende og helt unik ny uddannelse.

I lang tid har vi på IBG arbejdet for at blive IB skole. Det er en langsommelig og bureaukratisk proces, som kulminerer med et flerdages autorisationsbesøg med repræsentanter fra IBO. Sådan et havde vi i september 2009, og i oktober fik vi så autorisationen og blev medlem af IB familien. Vi forventer at kunne tilbyde uddannelsen fra efteråret 2011. IBO udspringer historisk som et uddannelsesmæssigt svar på 2. verdenskrigs umenneskelighed. Den bygger på en fast antagelse om, at uddannelse bygger bro mellem mennesker og nationer. At kunne leve i fred med sine medmennesker i en globaliseret verden er en opsummering af den vision, som har gjort IB uddannelserne noget særligt. På IBG har vi oplevet stor opbakning til idéen. Således hed det i IBO´s godkendelsesskrivelse, at der er en stærk og markant opbakning både internt på skolen blandt elever, lærere, ledelse og bestyrelse, men også eksternt fra erhvervsliv, virksomheder, kommune og International School Ikast-Brande. Tak for jeres støtte og opbakning.

Det sidste forhold vil jeg blot nævne en passant, for, sandt at sige, kommer det ikke til at berøre jer. IBG er blevet inviteret med i et særdeles spændende og visionært samarbejde Globale Gymnasier, som involverer andre gymnasier, Mellemfolkeligt Samvirke og Operation Dagsværk. Som ved IB bygger dette samarbejde på en tro på, at uddannelse og dannelse også er international. Vi ved, at I, mange af jer, i langt højere grad end tidligere, vil få verden som arbejdsplads. Almendannelse omhandler viden om, forståelse og respekt for andre og deres forhold og kulturer, og at det i tilgift også er nyttige kompetencer er indlysende.

Så 2009/2010 blev altså bunker af nye sten, elever, masser af nye lærere, og mange nye visioner og projekter. Et godt år!

Kurt Møller Pedersen
Rektor



23. februar 2010


Ikast-Brande Gymnasium – et internationalt gymnasium

I oktober lykkedes for Ikast-Brande Gymnasium at opnå autorisation som IB-skole. (International Baccalaureate). Det var en stor dag!

Nu har vi taget det næste skridt. IBG er nu en del af Globale Gymnasier. På hjemmesiden www.globalegymnasier.dk står der bl.a. at læse: ” Globale Gymnasier er et samarbejde mellem fire gymnasier motiveret af et mål om at styrke viden, dialog og evnen til at agere som global medborger som essentielle egenskaber i det 21. århundrede. Samarbejdet bygger på nysgerrighed, kreativitet og respekt med henblik på at inspirere vores elever til at indgå i varige fællesskaber og netværk og oparbejde en bred forståelse af verden som forbundet. Globale Gymnasier arbejder tæt sammen med partnere i Danmark og udlandet og er tilknyttet universiteter, virksomheder og organisationer for at sikre en udfordrende og involverende uddannelse.” Læs slev mere om dette spændende og innovative initiativ.

På IBG er vi glade for at blive del af et så lovende samarbejde, til glæde både for elever, lærere og helt i tråd med skolens bestræbelser på at satse internationalt.

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 
18. december 2009

Glædelig jul til elever og ansatte på IBG. Også glædelig jul til forældre og alle andre, der interesserer sig for vores skole.

I aften holder eleverne julefest. Og hvilken fortjent fest det er! Hele efterårssemestret har de knoklet med de mange fag, opgaver, kursusforløb i AP, NV og AT; de har læst, diskuteret, skrevet opgaver. De e r kort sagt blevet mageløst dygtige.

Eleverne fortjener også stor ros for deres sociale kompetencer. Eller på dansk: den måde de behandler hinanden på, tolererer og respekterer hinanden på. Det kan man ikke tage for givet. Det skal vi være glade for.

Især i år har det været godt at se, at 9 store klasser er blevet så godt modtaget og integreret, som det har været tilfældet.

Glædelig jul til alle.

Skolen åbner igen den 4. januar 2010. Så et godt nytår er også på sin plads.

Rektor
Kurt Møller Pedersen
 


7. december 2009
 
Det eneste, vi ønsker os til jul

Den enkelte ting, der optager os mest lige nu på Ikast-Brande Gymnasium – og i den danske gymnasieverden i det hele taget – er bygningsoverdragelse: Den kendsgerning, at skolerne netop i disse dage får et købstilbud på bygningerne fra staten. Der er nok tale om et af de tilbud, man ikke kan sige nej til.  Derfor er der også altafgørende vigtigt, at prisen bliver fair og anstændig i forhold til skolens muligheder for at betale udgifterne. Der skulle jo nødigt ende med, at vi skal betale til mursten i stedet for uddannelse. Undervisningsministeriet har derfor udarbejdet en model, som på papiret ser meget fornuftig ud. Der er tale om en såkaldt betalingsevnemodel, som betyder at bygningerne ikke prissættes i forhold til vurderingsprisen, men derimod i forhold til skolernes evne til at betale for renter, afdrag, bidrag, vedligeholdelse, mv. Betalingsevne fastsættes primært i forhold til antal elever, dels de elever, vi har nu, og de elever, vi forventes at have i 2020. Det siger sig selv, at den prognose, der lægges til grund for antal elever ri 2020 bliver helt afgørende for skolens økonomiske velbefindende i de kommende år.

Det eneste vi ønsker os til jul er derfor en fair og fornuftig købspris. Om få dage ved vi besked. Vi er vel nærmest optimister.

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 


22. november 2009
 
Internationalisering på mange måder!

Snart vil omkring 50 af jer elever deltage i og bestå en internationalt anerkendt sprogtest: TOEFL. Det står for test of English as a Foreign Language. Læs mere her:

TOEFL


I nogle år har vi på Ikast-Brande Gymnasium haft et fint samarbejde med CBS i København. CBS står for den praktiske gennemførelse af prøven, IBG stiller lærere til rådighed og betaler for testen, og I elever stiller op til prøven og til de forudgående træningspas.

Det er en win-win situation. I elever består en en flot test, som I kan bruge i forbindelse med ophold på videregående uddannelser i udlandet, I bliver dygtige og får bevis for, at I kan!

For IBG er elevernes succes skolens succes, og desuden er det endnu et led i de mange bestræbelser, vi gør os for at opprioritere de internationale sider af skolen.

I IB sprog taler man om ”internationalmindedness”. Det her er blot en af mange måder at fremme internationalisering på.

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 


14. november 2009
 
AT i 3g

I denne uge har 3gérne hele ugen arbejdet med almen studieforberedelse (AT). I AT arbejder eleverne med en sag, som de belyser fra forskellige faglige synsvinkler. Det studieforberedende ligger ikke mindst i et det særlige fokus, der er på metoder og teori. Det er altså ikke nok med faglig fordybning, eleverne skal se sagen fra flere faglige synspunkter. Det er ikke nok overhovedet at arbejde fagligt, eleverne skal arbejde overfagligt. Det er ikke nok at arbejde med et begrænset fagligt emne, men med epokegørende begivenheder, personer eller lignende. Det er ikke nemt; til gengæld er det svært.

Jeg har selv fulgt 3a og set, hvor fokuseret og imponerende, de har arbejdet. Det er en fornøjelse at have med dygtige og ambitiøse unger at gøre.

Se sag og opgave her.

Kurt Møller Pedersen
Rektor   
 


9. november 2009
 
Spændende kompetenceudvikling

I takt med at vi i gymnasiet og på HF får stadig flere elever, vokser behovet for, at både lærere og skolen som helhed bliver bedre til at forstå, hvem vores nye elever er, og hvordan vi skaber de mest optimale læringsmiljøer for dem.

I erkendelsen heraf tog Ikast-brande Gymnasium i foråret initiativ til et udviklingsarbejde sammen med Viby Gymnasium og HF og Aarhus Universitet.  Sammen har de to gymnasier arbejdet tæt sammen med forskere fra universitetet om at udvikle kompetenceforløb, som kan gøre dygtige lærere endnu dygtigere til at håndtere de mange gode udfordringer, gymnasiet skal håndtere. Efter vi har prøvet kurserne af, vil de blive evaluerede og tilbudt andre gymnasieskoler.

Læs forløbets program her

Kurt Møller Pedersen
Rektor



26. oktober 2009
Ikast-Brande Gymnasium er blevet autoriseret som udbyder af international uddannelse!

IBO står for International Baccalaureate Organization.

Det er en uafhængig organisation, som autoriserer skoler til at udbyde dens uddannelser overalt i verden. Den gymnasiale del hedder The IB Diploma Programme.

Autorisationen er en langvarig affære, som indebærer, at interesserede ansøgere skal demonstrere deres kendskab til IB´s værdigrundlag og filosofi, sandsynliggøre, at man kan fagligt, pædagogisk og ledelsesmæssigt kan gennemføre uddannelsen og endeligt at der er bestyrelsesmæssig og økonomisk opbakning til uddannelsen.

Det er nu lykkes for Ikast-Brande Gymnasium at opnå denne autorisation. Det er sket efter en kæmpe teamindsats, hvor alle på skolen har bidraget på imponerende vis – elever, lærere, bestyrelse, forældre, ledelse, og mange flere. Vi er både glade og stolte over resultatet og processen, som har været hård og givende.

Autorisationen er en nødvendig betingelse for at kunne udbyde uddannelsen. Næste betingelse er Undervisningsministeriets godkendelse. Vi håber og tror, at vi står godt i konkurrencen. 

Kurt Møller Pedersen
Rektor
  
 
 6. oktober 2009
Aldrig mer´ Alpe d’Huez!

Hvad har det nu med skole og uddannelse at gøre?
Forklaringen kan ses i skolens strategipapir:
 
"I efteråret 2009 drøftes i PR og ER nye og mere effektive måder at følge op på manglende skriftlige opgaver. Projektet hedder ”Aldrig mere Alpe d’ Huez”. Projektet handler om at forhindre, at eleverne støder ind i smerteligt høje bjerge af opgaver. Det kræver god koordinering og kollegial disciplin. Det kræver også effektiv administration og klare, synlige procedurer. Det er ikke nemt; til gengæld er det svært."
 
Erfaringerne fra de tidligere år har vist, at alt for mange elever kommer i problemer med de skriftlige afleveringer. Både af hensyn til eleverne og deres udbytte af undervisningen og af hensyn til frafald ønsker vi derfor på Ikast-Brande Gymnasium at fokusere på metoder til at forhindre, at eleverne løber panden mod muren. Det første og nødvendige initiativ blev taget i sidste skoleår i form af en meget stringent koordinering af de skriftlige opgaver. Der er således nu etableret en praksis, som betyder, at eleverne ikke normalt skal aflevere flere end max. tre opgaver pr. uge. Det næste initiativ kalder vi et opgavefængsel på trods af de mange negative associationer, det giver anledning til. Idéen og navnet er opstået andetsteds og bruges i forskellige former på flere skoler. Det afgørende er, at opgavefængslet er frivilligt, et fælles anliggende mellem lærer, elev og skole, og en hjælp til eleverne. Det fungerer sådan her:

Når en elev mangler at aflevere en opgave, opfordrer faglæreren eleven til at gå i opgavefængsel den næstkommende mandag for på den måde at få afleveret så meget, som eleven kan nå at lave i de to timer, seancen varer. Hvis eleven således ønsker at gøre brug af denne hjælp, vil der være lærere til stede, som kan hjælpe. Hvis ikke, afleverer eleven blot opgaven ved egen hjælp.
Vi tror på, at vores elever gerne vil være dygtige og lære nyt. Vi tror derfor også, at de gerne vil aflevere deres skriftlige opgaver. Men vi ved også, at det for nogen, er svært at styre. Derfor ”fængslet”.

Aldrig mere Alpe d’ Huez!

Kurt Møller Pedersen
Rektor
 


20. april 2008
Den sidste tid har stået i besøgenes tegn. Fra Hoggard High School, Wilmington, North Carolina har vi haft genbesøg af 2 lærere og 13 elever. Amerikanerne har besøgt Århus (Den Gamle By og Domkirken), Siemens I Brande og Legoland (stor succes!). De har fulgt deres værter til undervisning og gennemført et projekt om vindenergi-og møller. Selv om besøget var kort, fik vore amerikanske venner et godt indtryk af skolen og mentaliteten mellem lærere og elever. Globalisering i praksis trækker tænder ud, men det er også sjovt. Tak til værterne fra 3a.

Vi har også de seneste uger haft besøg af mere end 300 elever fra 8. klasse fra en række folkeskoler i vores område. Fra næste skoleår bliver det fast norm, i år er det et pilotprojekt i samarbejde med UU. Disse introduktionsbesøg vil i fremtiden blive suppleret med brobygningstilbud for elever i både 9. og 10. klasse. Det bliver meget spændende, men også en kæmpe planlægningsopgave. Allerede før forsøgsordningen er blevet evalueret, kan det konstateres, at samarbejde bliver centralt. Hvis vi skal have en chance for at give de mange besøgselever et rimeligt tilbud, kræver det systematisk samarbejde og stor fleksibilitet hos alle involverede.  
 
Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

6. april 2008
 
I den forløbende uge har Ikast-Brande Kommune været vært for VM i skolehåndbold. Det blev en på alle måder stor succes, en succes der ikke blev mindre af, at pigeholdet fra ISI blev verdensmestre. Det var virkelig stort. Tillykke til pigerne og til hele skolen!
 
Ikast-Brande Gymnasium har også haft del i dette arrangement. I hele ugen har 2a fungeret som såkaldte Young Journalists. De har skullet udgive en daglig bulletin og opdatere den officielle hjemmeside. De har interviewet, holdt redaktionsmøde, overholdt deadlines, lavet holdportrætter, refereret masser af kampe, skrevet Give Me Five, og meget, meget mere.
 
Lad det være sagt med det samme. De har klaret det flot og høstet mange roser for deres dygtighed og ansvarlighed. Jeg har selv haft mulighed for at følge processen på tæt hold og er glad for 2a´s indsats. Det kan de være stolte af, og det kan skolen også. Flot 2a!
 
Kurt Møller Pedersen
Rektor
 


30. marts 2008
I denne uge fik vi endelig besked om, hvor mange elever, vi får næste år. Det har altid været spændende, for konkurrencen er hård, og hvem vil ikke gerne klare sig godt. Efter gymnasiernes overgang til selveje og taxameter-finansieringen er spændingen blevet ekstra stor. Nu er der en direkte sammenhæng mellem antallet af elever og budgettets størrelse.
Og hvordan er det så gået?
 
Vi kan glæde os over, at det er gået over al forventning. I gymnasiet er ansøgertallet steget fra 129 til 147. Af disse er der 14 elever, der skal begynde på det nye Sportstar College. På HF er ansøgertallet mere end fordoblet – fra 29 til 64. Det er meget, meget flot. I den nærmeste tid vil vi prøve at komme bagom tallene.
 
Der er grund til at ønske hinanden tillykke!
 
Kurt Møller Pedersen
 


20. januar 2008
 
Opgave A: Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hoved-områder.
Opgave B: Du skal inden for emnet ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder.  
 
Opgaven i Almen Studieforberedelse (se ovenfor) er både spændende og igangsættende. Det ressourcerum, der er udarbejdet i tilknytning til opgaven, er struktureret i 3 rum. Det første er inspirationsrummet, det andet giver god hjælp til at formulere problemformuleringen, mens det tredje giver idéer til ekstra idéer. I modsætning til sidste år er ressourcerummet både fokuseret og overskueligt.
 
I det store og hele har Undervisningsministeriet med denne opgave leveret et flot arbejde, som vil blive et godt springbræt for alle typer elever, når de skal lave deres AT synopsis.
 
Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 
Nytår 2008
Den 3. januar startede undervisningen for 1gérne i skolens nye studieretninger. Det markerer vi med et stort ryste-sammen arrangement næste week-end. Baggrunden er klar nok: Flere af jer 1gérne har skiftet studieretning og dermed klasse og kammerater. Så nu skal der rystes sammen på ny! Det sker på 2 måder: Det sociale kick og det faglige kick.
 
På fredag skal I arbejde med  ”Forbrydelsen” . F.eks. kan I komme til at arbejde at :
 
·          Opklare en forbrydelse ud fra et gerningssted og en forhistorie
·          Skrive en bloddryppende og hårrejsende krimifortælling
·          Designe din klasses helt særlige T-shirt
·          Lære at iscenesætte og rekonstruere en forbrydelse             
 
Om aftenen er der bl.a. et alternativt O-løb med gangstere, pushere, dealere, narkopoliti osv., og så skal der ses film på storskærm i multisalen. Endelig er der for andet år hockeyturnering i hallen, hvor skolens bedste studieretning skal findes.
 
Det faglige kick får I den 13. marts, hvor alle skolens elever skal arbejde på langs, så alle elever uanset årgang arbejder sammen inden for de overordnede hovedområder. Det må I have til gode at høre meget mere om.
 
3g begyndte det nye år med det sidste AT forløb, inden det går løb med offentliggørelse af ressourcerummet den 15. januar, kl. 12.00. Jeg kiggende indenfor i 3 klasser, og det gik rigitg godt! Det er klart, at både I elever, lærere og ledelse hele tiden bliver klogere, og således også denne gang. I den resterende tid skal vi således bruge tid på at blive skarpere til at forstå metode, og så tror jeg, det kan betale sig at drøfte, hvor grænserne går mellem traditionel faglighed og AT-faglighed.
 
Det er ikke let; til gengæld er det svært. Men vi er kommet langt, og det er kun graden af succes, der er på spil.
 
Kurt Møller Pedersen
 


19. november 2007
 
Netop er vores 2.gére på den traditionelle studierejse. I år går rejserne til Berlin og London. I september besøgte en gruppe af vores elever vores venskabsskole i Salzwedel for 16. gang. For kun 14 dag siden vendte 3.a tilbage efter en fremragende tur til Wilmington, North Carolina, USA. Den 30. november deltager ca. 35 elever TOEFL testen i samarbejde med CBS eller Københavns Handelshøjskole. På Ikast-Brande er ledelse, lærere og elever enige om, at internationalisering er vigtig, og globalisering skal have et menneskeligt ansigt. Vi er også enige om, at de internationale aktiviteter skal være på et højt fagligt niveau, som f.eks. det spændende AT-forløb om kreationisme-darwinisme mellem Ikast-Brande Gymnasium og Hoggard High School.
 
Alligevel er der stadigvæk meget at tage fat på. Vi har allerede udbudt en Amerika klasse for elever med særlig interesse for USA, engelsk og spansk. Måske er der efterspørgsel efter en tilsvarende Europa klasse med udgangspunkt i tysk og/eller fransk eller hvad med de nye lande i øst? Vi har TOEFL, men hvad lignende tilbud fra Goethe Instituttet? Vi har tidligere haft et samarbejde med regioner i England, Frankrig og Tyskland om ingeniørprojekter for unge i 4 lande. Kan vi slå flere fluer med ét smæk: styrke både interessen for science og arbejde i en international setting?
 
Om nogle få måneder vil vi kunne svare på visse af disse spørgsmål, og svarene vil afspejle vores ønske om at være midtjyllands internationale gymnasium.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
Rektor
 


11. november 2007
 
I denne week-end tog lærere og ca. 70 elever hul på de mange timers øvetimer frem mod premieren på Atlantis i begyndelsen af februar. Som altid er det fascinerende at fornemme den begejstring, ungerne lægger for dagen – musik og sang møder én fra multisal, musiklokaler, øverum, fællesarealet overalt summer det. Med mindre man tilfældigvis er på skolen en week-end eller sidst på en eftermiddag, opdager man slet ikke det kæmpe arbejde, der præsteres af elever og lærere – år efter år. Det færdige resultat på den store scene i Herning Kongrescenter bliver en succes – det er givet – spørgsmålet er kun, hvor stor succesen bliver. De tre musiklærere og de mange unge, der gennem årene har lavet den ene forestilling efter den anden, fortjener respekt for talent, passion og for en helt usædvanlig arbejdsindsats. Eller som de siger i North Carolina: ”Word”!
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

3. november 2007
 
Jeg har før skrevet om VISA – samarbejdet mellem Viby Gymnasium og HF, Ikast-Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium og Aalborg Katedralskole. Idéen er gensidig inspiration og hjælp til de mange opgaver, vores skoler er stillet over for p.t.
 
Denne gang var vi på besøg på den gamle, hæderkronede, men flot renoverede, katedralskole i Aalborg. Hovedemnet var evaluering – af elevernes udbytte af undervisningen, af undervisningen og elevers og læreres deltagelse og engagement. Drøftelserne gik primært på, hvorledes vi kan bruge hinandens styrker til at udvikle skolerne. Hvis f.eks. Struer Statsgymnasium er særligt dygtige på ét felt, og Viby Gymnasium på et anden, hvordan kan vi så alle gøre lære af deres praksis, og de af vores.
 
Elevrådsformanden fra Struer Statsgymnasium gjorde et stort indtryk på os alle, da han kort introducerede et koncept, elevrådet arbejder med i Struer. De kalder det ansvar for andres læring og handler om, hvorledes elever og elevråd kan bidrage til at styrke læringsmiljøet på skolen – ikke bare for sig selv, men for alle. Meget spændende og imponerende.
 
En god dag i det nordjyske!
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen 
 
 
 

 
7. oktober 2007
 
I de sidste 3-4 år har alle gymnasieskoler skullet offentliggøre resultatet af undervisningen i form af de karakterer, eleverne har opnået til eksamen. Filosofien er, at karaktererne er en indikator på et højt fagligt niveau. Og det er vel indlysende rigtigt. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at en skole, der år efter år leverer varen i form af høje karakterer, ikke står for en høj faglighed. Især hvis man husker ikke at bedømme en skole på et eller få år, og når man medtænker, at elevernes udgangspunkt er vidt forskelligt socialt, uddannelsesmæssigt og kulturelt. Så brugt med omtanke har vi at gøre med en brugbar indikator på kvalitet.
 
I det ressourceregnskab, der på sigt skal supplere det finansielle regnskab, vil karaktergennemsnit og karakterfordeling i en eller anden form da også komme til at indgå. I en eksamensskole ville det modsatte også være sært, for vi må jo tro på, at karakterer i det store hele er valide, relevante og  objektive.
 
Af denne grund er jeg ked af den vejledning, som er udsendt fra Undervisningsministeriet vedr. resultatløn for rektorer. Man kan mene om selve fænomenet resultatløn, hvad man vil, men det er ikke mit ærinde her. Men jeg er modstander af at koble rektors – eller for den sags skyld andre ansattes – løn til karaktererne. Karakterer har jo netop været den neutrale, objektive målestok, som overskrider forskelle, de har været en væsentlig begrundelse for, at aftagere har kunnet have tillid til en eksamen fra STX, for karaktererne er baseret på, i hvor høj grad eleverne lever op til fagenes mål, på medarbejdernes professionalisme og en årelang faglig koncensus.
 
Jeg er ikke i tvivl om, at sådan vil det fortsætte – MEN sammenblandingen af løn og karakterer er uhellig, vil introducere alle mulige uheldige gisninger og vil ikke, som det sikkert har været tanken, styrke kvalitet og udvikling.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
30. september 2007
 
På den sidste dag i september kan vi på skolen mærke, at det lange seje træk er i gang. Sommeren går på hæld, ferien er et minde, og rugbrødsdagene er her. Ikke mindst for 3g bliver det nu rigtig spændende. Som de første gymnasiereformelever har de prøvet meget. I foråret 2g således både synopsis eksamen i almen studieforberedelse og årsprøve i studieretningsprojektet. Og nu står de over for den ægte vare. Sidste uge fik de en grundig orientering i rammer og muligheder for studieretningsprojektet, og i morgen mandag skal de vælge, hvilke fag de vil skrive i.

Til forældre, og andre uden for skolen, der læser denne blog, vil jeg sige: Der er grund til at have respekt for 3gérne for det forsøgsarbejde, de hver dag udfører, og for det engagement, de viser. I skal ikke være i tvivl: Studieretningsprojektet er en virkelig udfordring! Både med hensyn til omfang og fordybelse bliver eleverne udfordret. Der er ingen tvivl om, at det er nu, de skal vise, at de virkelig har tilegnet sig den studieegnethed, som det er så vigtig i STX.

Jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt!

Når de har fået deres problemformulering, vender jeg tilbage. Til den tid glæder jeg mig til også at fortælle om HFérnes to store opgaver i 2.HF.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
21. september 2007
 
I går deltog jeg i en konference om innovation i ungdomsuddannelserne på Købmandsskolen i Vejlby (Århus). På mange måder var det spændende at høre om de erfaringer, som 8 gymnasielærere havde med sig hjem fra MIT, Boston, Mass., USA. Det mest slående var den gennemført énsporede og nyttebaserede tankegang, som gennemsyrer det hele. Der skelnes således ikke mellem innovation og iværksætteri – det handler om at skabe værdi for sig selv og andre – materiel værdi ved at starte virksomheder.
 
Som så ofte før bliver jeg dels frastødt og dels fascineret af denne simple amerikanske tilgang. Der er noget befriende ved den ubekymrethed, der lægges for dagen, ved den naive og optimistiske tro på, at idé, vilje og energi er nok. Og så er sagen jo den, at det lykkes for ganske mange.
 
På den anden side tager jeg helt afstand for den direkte eller indirekte kritik, man fornemmer over for det danske uddannelsessystem. Hvorfor kvæler vi elevernes dynamik og kreativitet, spørges der? Vrøvl, siger jeg. Danmark klarer sig strålende i den globale økonomi, bl.a. fordi vi har et uddannelsessystem, hvor eleverne er dygtige til sprog, kan kommunikere med hinanden og andre. De har stærke samarbejdskompetencer, som viser sig hver eneste gang danske skoler samarbejder med udenlandske skoler. Vores elever er både kritiske og idérige, og så har de en stærk demokratisk ballast med sig.
 
Min påstand er, at danske elever er kreative og innovative, de kan tænke selv og selvstændigt. På den anden side kan vi sagtens lære af iværksætteriet, bl.a. kunne undervisningen blive mere varieret og spændende.
 
I Ikast-Brande skulle det såmænd ikke undre mig, om der også faldt et par virksomheder af.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
15. september 2007
 
Den danske gymnasieskole og jeg er gamle venner. I 1963 startede jeg i 1. real på Holstebro Gymnasium, og der blev jeg også student i 1968. I 1970 vendte jeg tilbage til Holstebro som engelsklærer, og først i 1974 genoptog jeg studiet i Århus på fuld tid. Fra 1979 til 1989 var jeg ansat på Lemvig Gymnasium. Siden 1989 har jeg været rektor i Ikast. I alle årene har jeg ikke været i tvivl om, at den danske almene studentereksamen er en fremragende uddannelse og springbræt til de videre uddannelser.
 
I begyndelsen af sidste uge deltog jeg i en kort studietur for en lille gruppe rektorer til Oxford i England. Vi besøgte en række colleges og skoler, alle rigtige gode og spændende. Bl.a. besøgte vi Abingdon School, en særdeles velrenommeret privatskole med lang venteliste. Skolen har en klar ethos, de ved, hvad de står for, og hvad de vil. Eksempelvis har de været en drengeskole i 750 år, så det er der ingen grund til at ændre på! Alle skal have græsk og latin på højt niveau, selektionen til skolen er hård, det traditionelle præfektsystem eksisterer i bedste velgående, disciplin er vigtig, riffelskydning et valgfag, og i det hele taget kan man sagtens gøre nar af det hele. Men tag ikke fejl, skolen er populær af en grund: Drengene lærer fag til bunds, de lærer ansvarlighed og respekt for andre. Men det koster altså 12.000£ om året at gå der som dagelev.
 
Men når jeg husker tilbage på Holstebro Gymnasium i 1963, så er der én ting, som for altid har præget mit syn på gymnasiet: Lærerne var bedøvende lige glade med, hvem du var, og hvem din far var. Du blev som elev bedømt på, om du var engageret, og hvad du kunne. I centrum var fagene og det faglige – ikke om du kunne betale 120.000 kr. om året. For mange af os, som kom fra uddannelsesfjerne miljøer, var en sådan skole, hvor  ledere, lærere og elever allerede dengang var i øjenhøjde, noget helt nyt - en befrielse.
 
Så gymnasiet og jeg er stadig gode venner efter mange år, og de unge strømmer stadigvæk til.
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
2. september 2007
 
Den 28. august offentliggjorde regeringen sit forslag til finanslov 2008. I gymnasieverdenen blev der hurtigt bladret om til uddannelsessiderne, hvor vi kunne se størrelsen på det taksameter, der kommer til at danne grundlaget for skolernes budgetter i 2008. Og hvordan gik det så?
 
På landsplan er situationen præget af de store regionale forskelle, der har eksisteret som et udtryk for den forskellige amtslige service. Det kommer til at gøre ondt rundt omkring. Generelt er det ærgerligt at indtægten pr. elev sættes ned med ca. 1200 kr. I en tid, hvor både lærere og ledelser løber stærkt for at implementere mange reformer, og hvor overgangen til statsligt selveje er en arbejdskrævende proces, havde vi ikke behøvet denne barbering.
 
Positivt er det, at de mindre gymnasier sikres et udkantstillæg, som giver et nødvendigt økonomisk råderum od over det normale taksameter. På Ikast-Brande Gymnasium vil det ved uændret elevtal betyde 1.6 millioner kroner.
 
Vi vil imidlertid fortsætte med at lave god skole sammen med jer elever, og så vil ikke tage sorgerne på forskud. Så risikerer vi at få dem to gange.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
31. september 2007
 
Godt i gang!
 
Vi har nu været i gang i 14 dage. De ”gamle” elever kender rytmen og har sat kursen. 1. klasserne er blevet vel modtaget af de gamle, er blevet introduceret til skolen, er i gang med it-kursus, AP, NV og screeninger undervejs og overstået, den første fredagscafé og event turen til Silkeborg ligger bag, introfesten i dag lokker!
 
Kort og godt er dagligdagen begyndt med dens udfordringer og krav, glæder og muligheder. Den 18. september er der Girafmøde for alle 1. klasserne og deres forældre, hvor der bliver mulighed for at se og tale med giraferne = klassernes teamlærere.
 
Jeg håber, at mange møder op!
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen


 
Uddrag af dimissionstale den 29. juni 2007.

På andre vigtige områder er der sket store ændringer. Nogle vil med blichersk melankoli sige ”Ak, hvor forandret.” På HF´ernes eksamensbeviser står der således på nogle 12, på mange 4 og 7, teoretisk kan der oven i købet findes et enkelt -3! I får karakter efter den nye 7-skala. På de rødes beviser står de kendte karakterer 7,8,9,10 – I får stadig karakter efter 13-skalaen, men når I søger ind på universiteter og videregående uddannelser konverteres der til 7-skalaen. På alles eksamensbeviser vil der stå Ikast-Brande Gymnasium, selv om I alle begyndte på Ikast Gymnasium og HF-Kursus. De fleste af jer bor på samme måde i den nye Ikast-Brande Kommune. Dette skyldes den strukturreform, der blev gennemført den 1. januar 2007. Den dag sluttede en epoke, idet vi sagde farvel til Ringkøbing Amt og ikke uden vemod må jeg sige. Det er de lokale amtspolitikeres fortjeneste, at vi i Danmark har et uddannelsestilbud med den regionale spredning, som tilfældet er. Stolthed og ejerskab har karakteriseret den amtslige holdning til gymnasierne hos os senest demonstreret ved den visionære om-og tilbygningsindsats på samtlige amtslige gymnasier i amtet, som gør bygningerne tidssvarende og tilpasser dem til de ændrede pædagogiske krav.
Så meget er forandret, men alligevel nu sidder I der så igen, røde studenter og blå studenter, samme billede, samme ritual som altid. Vi er mange, der har oplevet denne tradition mange gange, vi har set det hele før. Elever, der kommer ind, røde og blå studenter, der springer ud. Jeg siger det uden kynisme, men med en konstatering af, at denne rytme går én i blodet. Den bliver en puls, der slår forskelligt. Tungt, veltrænet og harmonisk slår skolens puls – den mærker igen et nyt kuld studenter samtidigt med at 25 års jubilarer genkendes sammen med 2. generations 30 års jubilarer. De kendes på det grå hår, de falmede huer og ved lyset i deres øjne, når de genkender en kammerat fra længe siden. Jeres puls og tidsfornemmelse er helt anderledes end deres og min. I synes sikkert, at jeres 400/600 dage ind i mellem har været dræbende lange, nogles puls har sikkert også her i eksamenstiden været ramt af hjerteflimmer, og mon ikke I allerede har tænkt tanken, at det dog er gået sært stærkt det hele, og at I nu sidder her ved siden af hinanden for allersidste gang, at I snart skal spredes for alle vinde. Selv tænker jeg ”Som tiden dog går”, og kan godt høre, hvor gammelmands-agtigt, det lyder. Det får være, for hele dette ritual er en årlig opførsel af sandheden om, at slægter skal følge slægters gang.
 
…….
 
Jeg synes ikke, det er længe siden, I kom listende ind i skolegården – frø-nervøse og usikre. Der gik ikke lang tid, inde I begyndte at finde jeres ben. Med jeres måde at være på, med jeres handlinger og holdninger er I blevet en del af skolens liv og historie. Nogle af jer har været aktive i elevrådet, en del i skolens sværeste udvalg festudvalget. Andre igen har taget ansvar for caféerne, OPD og julefodbold, de år, hvor der har været julefodbold. Mange har lavet imponerende præstationer i musicals og cabaret, mange har på fornem vis repræsenteret skolen i forskellige idrætsturneringer, en del har klaret sig flot i TOEFL og Georg Mohr, nogle får har helt uden præstationsfremmende midler deltaget i olympiader i de naturvidenskabelige fag. Alle har klaret sig igennem, nogle med særdeles fornemme resultater, andre med nød og næppe. På skolen er vi stolte af jer alle. Vi ved, at et gammeldags 6-tal kan være lige så stor en præstation som et 9-tal – startbetingelserne for jer er vidt forskellige. Fælles for jer alle er, at håndtrykket er blevet fast, kasketten, der var trukket ned over øjnene er erstattet af et åbent, solbrændt, fast blik.
 
 
Så selv om meget er forskelligt, er det centrale sig selv. Selve kernen i det, der foregår er uændret, og derfor skal retorikken også være uændret:
 
”For jer vil dagen i dag komme til at stå som en af de festligste og dejligste dage, I har oplevet. For os alle, der har vor daglige gang på Ikast Gymnasium og HF-Kursus er det årets festligste dag. Flaget er oppe, de vestamerikanske balsampopler fejer himmelen ren for skyer for jer.”
 
Sådan lyder det hvert år, og det virker hver gang!
 
…….
 
Hvert år tager jeg på vinterferie med familie og venner. Dette år var der i selskabet en Peter, som viste sig at komme fra Ikast. Han er i dag en af verdens mest fremtrædende og fremragende forskere i akustik, og hans ekspertise til at udvikle højtalere er efterspurgt over hele verden. Ikke mindst I Kina, hvor han virker som konsulent for både virksomheder og fremtrædende universiteter. Han har et meget positivt syn på kinesere, beundrer deres pragmatisme og målrettethed. Samtidigt oplever han, at vi som danskere har en uddannelsesmæssig, kulturel og social ballast, som er enestående. Hvor kineseren arbejder engageret og målrettet med en defineret opgave, er det Jer, der stiller de kritiske spørgsmål. Det er Jer, der ser muligheder og tænker i udvikling. Det er nødvendigt at satse benhårdt på naturvidenskab, det er fint at uddanne flere ingeniører, men det vigtigste er at gøre det i den tradition, der allerede i dag adskiller os fra andre. Når danske skoler arbejder sammen med partnerskoler i udlandet, hører man ofte, at I er dygtige til sprog, at I er sociale katalysatorer og kreative. Jeg tror, det hænger sammen med noget umisteligt i vores tradition: vi er gode til samtale og dialog, vi vil gerne diskutere og reflektere. I danske skoler er ledere, lærere og elever i øjenhøjde. I elever opsøger og får hjælp hos lærerne, og hvis I ikke kan finde jeres egen, bruger I en anden. I færdes hjemmevant på kontorerne, I siger helt naturligt ”du” til alle på skolen – et forhold, som stadigvæk slår vores venskabsskole i Salzwedel gennem 15 år med undren. ”Kalder eleverne dig Kurt”, spørger de. Ja, det gør de, og sommetider det, der er værre. Men sådan er det altså i Danmark. Afstanden fra top til bund er ikke stor, magt giver ikke automatisk autoritet, den skal man skabe. Selv om vi har hver vores rolle som ledere, lærere og elever er det alligevel sådan, at lederen nogle gange er lærer, at lærerne er leder for hinanden: Tit er eleverne lærere for hinanden (og i sågar for lærerne!), og alle lærer konstant af hinanden. Det er meget mere end videndeling og erfaringsudveksling. Jeg taler om relationer mellem mennesker, som gør at den pædagogiske praksis også bliver en både kritisk og demokratisk praksis.
……
 


Tale holdt ved Fonnesbæk Kirkes Sankt Hans aften 2007:


Tak for invitationen til at holde båltalen her i aften. Skt. Hans aften og Skt. Hans bålet betyder sikkert meget forskelligt for forskellige mennesker. Nogle tænker måske på, at Skt. Hans henviser til Johannes Døberen, at hans fødselsdag er den 24. juni, 6 måneder efter Jesus´ fødselsdag. Andre forbinder denne aften med hedenske skikke og gamle blustraditioner fra bondesamfundets tid.
 
Men mon ikke de fleste forbinder Skt. Hans med sommerens komme, med varme, hygge, Holger Drachmann og Shu-bi Dua. Den brændende varme fornemmelse på pande og kinder, den kølige fugtighed på ryggen. Børnenes lidt søvnige, lune tryghed, de voksnes fællesskabshelle i en alt for travl hverdag.
 
Ja, og så er der jo alt det der lidt farlige. Heksene, som flyver il Hekkenfeldt eller Bloksbjerg. Hvert sogn har sin heks eller sine hekse. Mette Nielsdatter fra Viborg, Hekse-Anna fra Ribe, Kloge-Johanne og amnge andre kvinder, som lidet flatterende af en historiker blev kaldt Satans store Port. Sådan var det i ubrudstiden mellem reformationen og de første enevoldskonger i Danmark. Men det var vel dengang? Er det noget vi skal bekymre os om nu? Og så bålet, der jo både varmer og brænder. Skal det minde os om noget? Ild er fascinerende – den renser og fornyer. Den ødelægger og skaber på ny. Mon det betyder noget i Ikast-Brande, her ved Fonnesbæk-kirken?
 
Bål, ild giver mange forskellige billeder og associationer. Inkvisitionens brug af bålet er levende beskrevet i filmatiseringen af Rosens Navn. For en som mig, der kan brænde sig på en ristet pølse, er forestillingen om en sådan ”hekseafbrænding” absolut kvalmende. Ofte har jeg tænkt på det mod, som de første kristne, senere tiders videnskabsmænd i opposition til den samme, nu dominerende kristendom, har lagt for dagen for deres tro og overbevisnings skyld. I 1600 blev Bruno brændt på bålet for sit kopernikanske kætteri: at påstå, at jorden og dermed mennesket ikke var centrum i universitet var et frontalangreb på gængs tankegang og teologi. De levede farligt, de første videnskabelige pionerer. Bålet knitrede i deres baghaver.
 
Uden at ødelægge hyggen og den gode stemning vil jeg gerne bruge denne dejlige aften til at hylde den åbenhed, pluralisme og åbenhed, som har været en uvurderlig del af den vestlige kultur. Den åbenhed, som er det bedste forsvar mod afbrændinger af hekse og kættere. I år har vi i Danmark set udgivelsen af et formidabelt bogværk: Tankens Magt. I det afsluttende essay hylder bogen Kant og hans programerklæring vedrørende oplysning. ”Oplysning er opgivelsen af den selvpåførte umyndighed.”
 
Personlig myndighed, evnen til at tænke og handle selvstændigt, at deltage i den offentlige debat, bygger på frihed og oplysning. Det er ingen tilfældighed, at lyset bruges som billede! Ligesom bålet brændte Bruno ihjel, er det ilden, lyset og varmen, der er vores forhåbning, vores nødvendige insisteren på, at der er en mening, og insisteren på derfor at erhverve viden og kaste lys over vores egen selvforståelse.
 
Bålet som lys, som rensende og fornyende kraft er det modsatte af mure mellem mennesker, det udfordrer fundamentalisme og dogmatisme. Vor tids heksejagter handler ikke mere om Hekse-Anna og Kloge-Johanne, heksen har skiftet ham. Efter oplysningstiden siger vi ”Keine Hexerei, nur Behändigkeit.” Men alligevel skal vi passe på. Hvis vi i umyndighed lader os styre at massehysteri, hvis vi parkerer vores egne holdninger hos andre, ja så er det let at lade sig fange af slipstrømmen, lade sig glide med. Synes I ikke, der er fjendebilleder nok nu til dags?
 
Vi har så meget at være glade for i dette land, med Thøger Larsens velsignede milde sommer med pigernes latter og lyse hår, leg som får aldrig ende. Hvis vi undgår at lade denne tilfredshed udvikle til selvtilfredshed, så kan vi i sandhed og i fællesskab glæde os over den varme, som strømmer os i møde, fra Skt. Hans bålet. Hvis vi tror på lyset, og ikke for de lærde blot, på oplysning, så kan vi lade Skt. Hans bålet blusse - ikke mod heksene omkring os, men mod heksen i os selv, i sikker forvisning om, at det er den, der har skabt alle de andre.
 
God sommer til jer alle, og tak for ordet.
 


10. juni 2007

En lykkelig tid

Det er en sjældent dejlig juni måned. Varmen ligger som en hypnotiserende døs over os alle. Det hidsige hverdagstempo bremser op og finder et mere passende leje. Det er eksamenstid – tid til at samle op og til refleksion. Denne cocktail af viden, omtanke, formidling, godt vejr og god tid har altid stået for mig som en lykkelig tid. Således også nu.
 
Eneste bekymring i år er størrelsen af det taksameter, som fremover bliver afgørende for, hvordan vi kan drive skole. Først i forbindelse med finansloven afsløres det, hvordan kagen skæres. Allerede nu ved vi, at der skal spares eller ”effektiviseres” mange millioner på bl.a. gymnasieområdet, idet politi-og fødevareforligene skal finansieres ved en omlægning af indkøbene på skolerne.
 
Den eneste lille sky midt i det blændende solskin er frygten for, om andre forlig også skal medfinansieres af ungdomsuddannelserne (kvalitetsreform, forhandlingerne om regioners og kommuners økonomi og m.m.).
 
Men denne lille sky kan ikke indvirke på et forhold, at dette er en lykkelig tid.
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
2. juni 2007
 
Eksamenstid
 
Indrømmet: Eksamen kan da være en sindsoprivende begivenhed. Der er da også nogle elever, som lider af egentlig eksamensskræk. Men de er ganske få, og mit gæt er, at der er flere, som er helt og aldeles uberørte, end der er paniske elever. Langt de fleste elever har en fornuftig holdning til det at gå til eksamen, karakteriseret ved at forberedelse, ambitioner og adrenalinen er i balance.
 
Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, at mundtlig eksamen er for tilfældig. ”Jeg trak lige det spørgsmål, jeg ikke havde forberedt”, siger en elev. ”Der er stor forskel i ambitionsniveau og sværhedsgrad”, hører man censorer sige. Min erfaring er nu modsat: I betragtning af de mange eksamener, der afvikles i lokalt regi, er det nærmest imponerende så mange fællestræk og så stor enighed, der er.
 
Til gengæld tror jeg, vi gør klogt i at huske på, at de mundtlige eksamener er en helt særlig dansk tradition. Alle i skoleverdenen ved, at det man tester, og måden man gør det på, smitter af på den daglige praksis. Hvis vi f.eks. erstattede den mundtlige eksamen med flere skriftlige prøver, ville det smitte af på undervisningen. I lande med mange skriftlige test og multiple choice opgaver definerer disse prøver til dels, hvad der foregår i timerne. I Danmark med de mange mundtlige prøver, nu suppleret med de meget lovende prøver i almen studieforberedelse, ligger disse i forlængelse af en anden tradition.
 
Når danske skoler arbejder sammen med partnerskoler i udlandet, hører man ofte, at danske elever er dygtige til sprog, at de er sociale katalysatorer og kreative. Jeg tror, det hænger sammen med noget umisteligt i vores tradition: vi er gode til samtale og dialog, vi vil gerne diskutere og reflektere. I danske skoler er ledere, lærere og elever i øjenhøjde, nogle gange er lederen lærer, og lærerne leder for hinanden, tit er eleverne lærere for hinanden (og i sågar for lærerne!). Den pædagogiske praksis er også en demokratisk praksis.
 
Elsk din eksamen!
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 
  

 
20. maj 2007
 
Sidste skoledag

Den 16. maj var sidste skoledag for afgangsklasserne. Som altid lavede 3gérne en sjov revy, hvor en del af os blev ustillet til spot og spe – men på den gode måde. Som altid foregik det til de øvrige elevers store begejstring. Og som altid blev det stille, da eksamensplanen blev læst op!
 
Der var meget dejá vu over optrinnet, og alligevel var der én ting, som skete for sidste gang. Vores 3gére er de sidste ureformerede elever tilbage. For dem har skolegangen været uden ap, nv, at, da-hi-opgaver og studieretningsprojekter. Godt nok har de hørt meget om disse ting, måske også ind imellem tænkt, at megen energi og interesse har været fokuseret på alt det nye.
 
Og det er da også ganske vist, at reformerne har fyldt meget i den enkelte lærers, rektors og skoles bevidsthed. Lad mig benytte lejligheden her ved jeres sidste skoledag til at takke jer alle for 3 gode år her på skolen, for jeres mange bidrag til skolens liv og traditioner. Ikke kun skolen er blevet reformeret, der er sket mangt og meget med jer: Som elever og som personer.
 
Det har været en fornøjelse at være sammen med jer!
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
11. maj 2007
 
Ikast Gymnasium og HF ændrer navn til Ikast-Brande Gynasium!
 
Da bestyrelsen mødtes til møde onsdag den 9. maj 2007 hed gymnasiet Ikast Gymnasium og HF. Da mødet var slut havde bestyrelsen ændret navnet til Ikast-Brande Gymnasium.
 
”Med navneændringen ønsker vi at markere, at Ikast-Brande Gymnasium er for hele den nye kommune”, siger formand for bestyrelsen Kjeld Broberg Lind.
 
”Integration og sammenhængskraft er vigtigt, ikke blot for kommunen, men i høj grad også for gymnasiet”, mener Broberg Lind.
 
”Vi ønsker, at forældre og unge i det tidligere Brande Kommune betragter Ikast-Brande Gymnasium som deres gymnasium. Navneændringen er et lille skridt, men vi håber, at symbolværdien bliver værdsat”.
 
Broberg Lind udtrykker samtidig sin glæde og tilfredshed med, at busforbindelserne overalt i kommunen er blevet markant forbedrede, og at de nuværende gode regionale forbindelser opretholdes på samme niveau.
 
Jeg er tilfreds med bestyrelsens beslutning, og jeg er sikker på, at den vil blive godt modtaget mod syd, og at alle i de ”gamle” skoledistrikter accepterer og respekterer ændringen. Det er jo trods alt, indholdet, mere end indpakningen, der tæller.
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 
 

 
05.maj 2007
 
Bestyrelsesmøde
Næste uge er der igen møde i skolens nye bestyrelse. I forbindelse med overgangen til statsligt selveje fik alle gymnasier en bestyrelse med et helt andet ansvar og ganske nye og større beføjelser end tidligere. Bestyrelsen har således det overordnede ansvar for skolens ledelse: Ansvar for budget og regnskab, strategi, visioner og mål, kvalitetssikring og resultatvurdering, udbud af studieretninger og valgfag, kapacitetsfastsættelse, mv.
 
Der er altså tale om et yderst indflydelsesfuldt organ, der samles på skolen næste uge. På Ikast Gymnasium og HF har jeg fra begyndelsen været glad for en stærk og kompetent bestyrelse. Den økonomiske, ledelsesmæssige, skolepolitiske erfaring og indsigt, der er samlet i vores bestyrelse, kan kun blive en stor gevinst for skolen og for de unge i Ikast-Brande Kommune, der ønsker en almengymnasial uddannelse.
 
Bestyrelsen består af følgende medlemmer:
 
·         Udpeget af Ikast-Brande Kommune: Kommunaldirektør Henning Hansen
·         Udpeget af region Midtjylland: Direktør Ove Nørholm
·         Udpeget af skolelederne i Ikast-Brande Kommune: Skoleinspektør Niels Døssing
·         Udpeget af Copenhagen Business School: Direktør Kristoffer Brix Bertelsen
·         Udpeget af Midtjysk lederforum: Direktør Jette Aaes (næstformand)
·         Valgt ved supplering: Tidl. Borgmester Kjeld Broberg Lind (formand)
·         Valgt ved supplering: Direktør Hans Wichmann Madsen
·         Udpeget af medarbejderne (med stemmeret): Lektor Egon Kristensen
·         Udpeget af medarbejderne (uden stemmeret): Chefsekretær Hanne Nielsen
·         Udpeget af elevrådet Marie Lauridsen (med stemmeret)
·         Udpeget af elevrådet Steffanie Juulsgaard (uden stemmeret):
 
www.ikast-gym.dk under Skolen kan du læse dagsordner, referater og bilag fra bestyrelsesmøderne.
 
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 

 
21. april 2007
 
VISA

Kreditkort – plastikpenge – pas og visum. Alt det kender vi, men ved du også, at VISA er navnet på et netværkssamarbejde mellem 4 gymnasieskoler med HF?
 
VISA står for Viby Gymnasium og HF, Ikast Gymnasium og HF, Struer Gymnasium og Aalborg Katedralskole.
 
De fire skoler har besluttet sig for at etablere et samarbejde ud fra overbevisningen om, at vi kan lære af hinanden, at udvikling er godt og nødvendigt, og at mennesker trives ved at være sammen.
 
Samarbejdet omfatter alle grupper på skolen, ledelse, lærere, elever, mv. På det førstkommende møde, som afholdes den 7. maj vil organisation, planlægning og m.m. være på dagsordenen, men der vil også være en særlig invitation til de tre skolers elevråd fra rektor Aage Weigelt, Viby:
 
Kære elevråd

Jeg håber, at I kan afse tid til at besøge elevrådet på
Viby Gymnasium og HF
        mandag den 7. maj fra kl ca 9. 30 til ca 13.30

Det er tanken, at I holder et selvstændigt møde sammen med
vores repræsentanter for elevrådet.

I kan nok selv finde noget at tale om, og her i Viby er det
Anne Sofie og Kathrine, der står for arrangementet.
 
Følgende kunne måske inspirere jer:

a.       Rundvisnig på skolen

b.      Elevrådsarbejde og skolens udvalg
        - hvilke emner
        - hvordan og hvor ofte holder vi møde?
        - hvilke udvalg er eleverne medlem af?
        - har vi indflydelse?
        - og meget mere

c.      Fester og andre sociale arrangementer for eleverne

d       studieture, ekskursioner o. lign


Venlig hilsen
 
I Ikast glæder vi os til dette besøg og til samarbejdet i det hele taget.
 
Mvh/Kurt Møller Pedersen
 
 

 
21. april 2007

Akademisk formidling 
Vores nuværende 3gére er den sidste af sin art. Efter dem det reformerede gymnasium og HF. Der er mange forskelle på de ”to” gymnasier, men én af dem er den øgede vægtning af det skriftlige arbejde og den skriftlige progression efter reformen. Ikke sådan forstået, at 3gérne ikke har stødt på skriftligt arbejde og skriftlig progression – det har de. Faktisk har opbygningen med danskopgaven i 1g, historieopgaven i 2g, og større skriftlig opgave i 3g været en væsentlig forbedring af det almene gymnasium i forhold til tidligere tilrettelæggelser. Både elever og lærere har fornemmet, at det har rykket, at eleverne begynder at snuse til det at være studerende.
 
Efter reformen er denne udvikling blevet yderligere forbedret. I relation til de mange moduler i almen studieforberedelse arbejder elever og lærere systematisk med akademisk formidling. Formålet er at give eleverne indsigter i og forudsætninger for at skrive en akademisk tekst sådan som det forventes til eksamen. Det siger sig selv, at vi starter i det små, men i løbet af de første to år har eleverne arbejdet med flere AT-forløb, afprøvet flere både mundtlige og skriftlige prøveformer, og som minimum arbejdet med problemformulering, problemstillinger, synopsis, opgavens opbygning, mv. I løbet af 2g er der tillige fokus på akademisk sprog, metode og behandling af teori, akademisk argumentation mm. I AT arbejdes der endelig i 3g med metode, teorier og videnskabstraditioner med relevans for akademisk formidling.
 
Lige nu er det 2HF og 2g, der er i vælten. HFérne har afleveret deres større skriftlige opgave og netop i denne uge deres synopsis i forbindelse med eksamensprojektet. 2gérne har de næste 3 måneder først en dansk-historieopgave, en synopsisopgave i AT med efterfølgende mundtlig eksamen og i juni måned et studieretningsprojekt. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde. Det er også meget givende. Det vil blive et spring i elevernes skolemæssige og intellektuelle udvikling.
 
Fra elev til studerende? Ja, mon ikke! Og når skåltalerne er forbi, er der endvidere tale om benhårdt arbejde. Vores elever bliver hamrende dygtige, men de arbejder altså også for sagen! Heldigvis har de kræfterne, og de trives med at blive udfordrede. Vi kan være stolte af vores elever.
 
 
Kurt Møller Pedersen
 


15. april 2007
 
Temperaturen er nu på den positive side af 20 grader. Lyset og varmen giver ny energi, alting synes lysere og rarere.
 
Selv tog jeg forskud på varmen i ugen før påskeferien, hvor Anette Ploug og jeg besøgte Hoggard HS i 82 graders Fahrenheit! (træk 32 fra, multiplicér med 5 og dividér med 9 for at få celcius). Det er varmt, og på vejen hjem fik jeg brug for energien.
 
Flyet fra Raleigh, N.C. til JFK i New York blev 2 timer forsinket. Dette betød, at forbindelsen til Europa med British Airways – eller for den sags skyld enhver anden forbindelse – gik i vasken. Altså gik turen i taxa til Ramada Plaza, hvor jeg kunne sove i 3 timer, inden turen kl. 5.00 – om morgenen! – gik tilbage til JFK. Man skal nemlig lige betænke, at check- in tager mellem 2 og 3 timer på grund af security kontrol. Turen til London blev kun 1 time forsinket, som dog blev rigeligt opvejet af en pilot, der begyndte turen med at synge ”Come Fly with me” og sluttede med at synge vejret i London ”A foggy day, in London town”.
 
Nu var forsinkelsen i London uden betydning: Den første forbindelse til kontinentet afgik nemlig tidligt næste morgen, idet vi ankom til London om aftenen europæisk tid. Så altså 9 timer på en plastikstol i terminal 1 i Heathrow. Jeg har oplevet det, der var mere sexet!
 
Så endelig rettidigt til København. Dvs. jeg kom rettidigt, men kufferten var ikke kommet med. Så sprint til indenrigsgården og med fly til Karup. Lørdag kl. 13.30 endelig hjemme på Poul Gerness Vej. Afgang North Carolina torsdag kl. 13.30!
 
Næste morgen kl. 9.00 kørte hele familien til Kastrup, hvor jeg hilste på min nu ankomne kuffert på vej på ferie i Pompej. Den havde det godt, og det havde vi også i fantastiske Italien. Men indrømmet: jeg var glad for lyset og varmen, for energien var der brug for.
 
Glædeligt forår!
 
Kurt Møller Pedersen
 
 


10. april 2007
 
Vi taler meget om internationalisering og globalisering disse år. Vi er enige om, at det vistnok er meget vigtigt. Det er derimod ikke sikkert, at vi alle sammen forstår det samme ved disse ord og begreber.
 
I foregående uge var lektor Anette Ploug Sørensen og jeg på genbesøg i Wilmington, North Carlolina. Her besøgte vi Ikast Gymnasium og HF´s amerikanske venskabsskole John T. Hoggard High School, dennes rektor Dave Spencer og international koordinator Chris Garner.
 
Lad det være sagt med det samme: Vi blev modtaget med stor gæstfrihed og varme og uanset, hvilke definitioner, vi bruger, så begynder også globalisering med et menneskeligt ansigt. Udover Hoggard besøgte vi også repræsentanter for North Carlolinas undervisningsministerium og det særlige kontor for internationalt samarbejde. Vi drøftede uddannelse med ”vice-undervisningsministeren” (deputy Superintendent”) fra New Holland County, hvor Wilmingtom ligger, og vi besøgte 3 andre gymnasier i byen.
 
Formålet med genbesøget var at undersøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde mellem de to skoler, deres elever og ansatte. Det drejer sig om fælles projekter baseret på mail, net og web-konferencer, hvor det er data, der flyttes. Men også om både de praktiske, juridiske og økonomiske forhold i forbindelse med udvekslinger. Det hele skal være baseret på fælles visioner og værdier.
 
Besøget var en stor succes, og fra næste år vil vi på Ikast Gymnasium og HF tilbyde en særlig Amerika-klasse for de sprogligt interesserede elever. Som en del af forløbet vil en del af undervisningen blive tilrettelagt sammen med elever og lærere på Hoggard H.S., og en 14 dages udvekslingsrejse til USA vil blive en del af pakken!
 
Lektor Anette Ploug Sørensen og Chris Garner har allerede afviklet et spændende fælles projekt i vinteren 2006, og under besøget blev fundamentet lagt til ikke blot en kommende udveksling i 2007/2008, men også til et indhold, som sikrer, at det kan indgå i Hoggards historie-curriculum og i vores AT pensum.
 
Jeg vurderer, at denne kontakt og tilbudet om en Amerika-klasse bliver en meget attraktiv mulighed for eleverne på Ikast Gymnasium og HF.
 

20 marts 2007:
Forårskoncert 2007
 
På fredag afholdes igen forårskoncert på Ikast Gymnasium og HF. Lige så sikkert som vintergækker og eranthis hilser skolens elever foråret velkommen med sang og musik.
 
I alle årene har det fast tradition, at alle elever er på scenen. Når Ikast Gymnasium og HF opfører musical foregår det i Herning Kongrescenter; rammerne er professionelle og resultatet er professionelt. Forårskoncerten handler om noget helt andet. I forårets ånd er det livsglæde og fællesskab, der er i centrum.
 
Traditionerne er mange og stærke. Alle elever synger – årgangssange – fællessange – MGP. - Man kan her optræde solistisk og gruppevis med kostumer, ju-hu-piger, scene-show, power-point m.m. Og som aftenens højdepunkt: Mads Doss. Den synges af alle nuværende og tidligere elever. Og det har de gjort siden 1973!
 
Når vi på Ikast Gymnasium og HF taler om faglighed og fællesskab, er forårskoncerten et godt eksempel på det sidste. Forældre, bedsteforældre, venner, lærere, nuværende og gamle elever – alle er med til at skabe en helt unik stemning, som er sjov og givende at være en del af, og som viser, hvem vi er på Ikast Gymnasium og HF.
 
For første gang i min tid som rektor kan jeg ikke deltage i forårskoncerten. Det ærgrer jeg mig gul og grøn over. Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at ønske for alle – elever, lærere og gæster – at det bliver en festlig, forrygende forårskoncert igen!
 
Og så er der fest bagefter.
 
Kurt Møller Pedersen
 

 
11.marts 2007
 
Velkommen til Ikast Gymnasiums nye hjemmeside!
 
I forhold til den tidligere hjemmeside er denne mere dynamisk, mere levende med en klar menustruktur. Den er lettere at navigere rundt i, så interesserede forhåbentligt kan finde alle relevante oplysninger.
 
Vi har valgt at tage det nye website i brug, før det er helt færdigt. Samtidig sørger vi nemlig for, at du fra forsiden med 1 klik kan finde den gamle side. Vi ”asfalterer altså, mens vi kører”, men fordelene ved denne procedure opvejer at udskyde ibrugtagningen. Vi undskylder på forhånd, hvis dette giver anledning til forvirring!
 
Hjemmesiden er bygget op i 3 niveauer: Der er forsiden med de 3 hovedindgange til Uddannelse – Skole - Elever. Niveau 2 strukturer den store mængde informationer i 6-8 mindre døre, og på niveau 3 finder du oplysningerne. Forsiden indeholder også en meget nyttig funktion: 6 hurtige. Her vil vi placere de emner eller temaer, vi vurderer er vigtigst for dig lige nu. Der er yderligere 2 funktioner, vi håber, du får glæde af: På Plakaten og Seneste Nyt vil på en hensigtsmæssig måde sortere informationerne for dig. Hvis du taler engelsk, er der naturligvis også en knap, der hedder In English.
 
Vi glæder os meget til at tage den nye hjemmeside i brug. Hvis du har gode råd eller finder mangler eller fejl, håber vi, at du vil sende en mail til Carsten Christiansen. (cc@ikast-gym.dk).
 
Med venlig hilsen
 
Kurt Møller Pedersen
Rektor

 
August 2006

Velkommen til Ikast Gymnasium og HF-Kursus.

Efter sommerferien vil I nye 1gére og 1hfére møde en spritny skole. Reformer af både HF og gymnasium betyder et fælles grundforløb for gymnasieeleverne. Ikke mere opsplitning på matematisk og sproglig linje, til gengæld goddag til nye måder at gøre tingene på i almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse. Som HFére vil I møde tutorer, introduktionsforløb, værkstedstimer, og m.m. Du kan få mange flere og uddybende oplysninger på skolens hjemmeside.

Mange ting er uforandrede – heldigvis: Fag, lektier, bøger, computere, lærere, pedeller, sekretærer, kantinedame og klasseværelser vil du nok nævne først. Men jo også en glasskulptur, en traktor, bænke, træer og buske. Du får klassekammerater fra Engesvang, Bording, Ilskov, Sunds, Gjellerup, Hammerum, Brande, Ejstrupholm og Ikast. Der er drenge og piger, tykke og tynde, sorte og hvide. Nogle vil du blive gode venner med, andre forelsket i; der er nogen du ikke vil kunne li’, og andre igen som du laver projekt med.

Vi glæder os til at lære dig at kende. 
 
Med venlig hilsen
Kurt Møller Pedersen
Rektor
 

 

 
 
22. marts 2010

Forårskoncert

Fredag den 19. marts markerede Ikast-brande Gymnasium forårets komme. Som vi har gjort 36 gange før. Igen i år blev forårskoncerten en stor succes. Enhver dannelses- og uddannelsesproces handler om at sikre, at alle får udnyttet hver deres talent og muligheder, at enhver oplever store eller små succeser.

Forårskoncerten på Ikast-Brande Gymnasium giver rammerne for netop dette. Det er en stor glæde at opleve alle elever synge, som de nu bedst kan – og det er godt! Musiklærerne formår på forunderligste vis at få det allerbedste frem hos eleverne, hvad enten de har musik på A niveau eller slet ikke musik.

Når alle slutter af med Mads Doss – nuværende og gamle elever i fælles (skøn?)sang – er der ikke et øje tørt.

Tak igen igen.

Kurt Møller Pedersen
Rektor

Ikast · Brande Gymnasium | ig@ikast-gym.dk | Bøgildvej 2 | T +45 9715 3611