Hvad laver et lærerteam?
Skolens lærerteams er vigtige for dig.
Der findes et lærerteam i alle klasser, både i grundforløb, studieretninger og hf. En klasses team består af tre lærere, som har klassen. Sammen med klassens øvrige lærere og eleverne har lærerteamet følgende opgaver:
Teamet skal først og fremmest arbejde med klassens studieplan:
- planlægning, gennemførelse, evaluering af årets forløb
- ansvarsfordeling mellem lærerne (evt. også inden for samme fag)
- sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige forløb
- progression og variation i arbejdsformer, herunder virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner
- mål for elevernes faglige og personlige kompetencer
- udvikling af mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, formidlingskompetence og it-kompetence
- fordeling af elevernes arbejdsbyrde
- fælles plan for skriftligt arbejde
- formidle studieplanen løbende på skolens hjemmeside
Men lærerteamet laver endnu mere. Det skal nemlig også:
- koordinere elevernes skriftlige arbejde, herunder progression i og brug af forskellige arbejdsformer
- arbejde med klasserumskultur
- bidrage til overholdelse af studiereglerne
- samarbejde med studievejleder
- forberede lærerforsamling
- evaluere undervisningen
Dertil kommer følgende opgaver for hf-team:
- samarbejde om studiebog og tutorordning
- planlægge og gennemføre værkstedsundervisning
- afholde lærerforsamling
Lærerteamet har selvfølgelig tæt kontakt til studievejledere, rektor og uddannelsesledere.