Om AGRO-kollegiet
Når du starter på EUX LANDBRUG, har du mulighed for at flytte ind på vores kollegium. Her bor du side om side med dine kammerater – og alle andre som går på skolen så længe. I fritiden har du mulighed for at deltage i masser af aktiviteter.
Om aftenen er der fodbold, badminton, styrketræning og sjove aktiviteter i hallen. Vil du svejse, reparere din cykel/knallert/bil eller rode med dit eget projekt er der rig mulighed for det i maskinhallen. Spontane ideer som vaffelbagning, guitarhero, farming simulator, en tur i svømmehallen eller en koncert eller et sportsarrangement finder ofte sted, og skaber hygge og fællesskab.
Torsdag aften har eleverne deres torsdagscafé i Hytten, og aftenvagterne forvandles for en kort stund til værter. Her er samvær og fællesskab i centrum, og bordtennis-, pool-bordet og slå-søm-i er altid i brug.