Hugger en arm og lader publikum dø af grin

Laila Kempel

Journalist

Laila Kempel

Journalist| lak@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Laila Kempel

DET er gak og i perioder helt galimatias. Men det er dragende og underholdende. Derfor må det være på sin plads at advare om at give dem en klappende hånd, man risikerer nemlig at de hugger hele armen ... af.

Det er i alt fald den skæbne, som Den sorte Ridder må lide, når han forsøger at håndhæve et adgangsforbud med ordene »Ingen kommer forbi« ...

Heldigvis kommer alle, der har lyst, forbi indgangen til Quben på Ikast-Brande Gymnasium, hvor en flok entusiastiske unge mennesker kan deres kram.

Uden at afsløre alt for meget, så mister Den sorte Ridder faktisk både arme og ben, og hævder det bare er kødssår...Publikum er dog på ingen måde i fare, når ridderne i Monty Pythons fortælling om kong Arthur jagter den hellige gral (der vist bare er Guds kop).

Eleverne kommer ganske tæt på sit publikum, der dog ikke er målet, når de store sabler svinger og endda i slowmotion, så man er sikker på at få det hele med.

Der er dog alligevel en svag risiko for at man kan dø. I alt fald af grin når de veloplagte elever flyver hen over scenen som både folkedansere, grønne træer i en skov, frække franskmænd med et noget vulgært sprog og - ja - riddere og forsmåede kongelige og giftemodne personager, og i et kort øjeblik også som disko-stjerner.

»Spamalot« er en musical fra begyndelsen af årtusindeskiftet, men teamet bag har ikke bare opdateret den, men indimellem også tvistet den, så den både er lokal og nutidig.

Nogle vil måske også sige historisk, da skolens mangeårige musical-master og musiklærer, Aage Christiansen, også har en rolle i dette års forestilling.

Selvom der selvfølgelig er bærende hovedroller, så er det uretfærdig at nævne nogen frem for andre. De er nemlig ingenting uden holdet. Nogle har mange replikker, andre ingen, men til gengæld en vigtig rolle i ensemblet. Nogle er på fra start til slut, mens andre blot har få - men til gengæld vigtige - »minutes of fame«.

Det er sjovt. Forrygende sjovt, hvad der kommer ud af deres mund, og man sidder efter et par timer - blæst omkuld - og tænker: Hvad handlede det egentlig om?

Tja, buddet herfra er ganske simpelt: at blive underholdt af en flok glade og sindssygt dygtige mennesker, der giver den hele armen ... De har i hvert fald fortjent, at lokalsamfundet giver dem en hånd og bakker op ved at købe en billet og lader sig fornøje. Og bare rolig: Man risikerer ikke at miste sine lemmer - kun at dø af grin.