Infoaften om valg af studieretning

07.10.2019

Kære forældre

Nu er tiden snart kommet til, at 1g’erne skal vælge studieretning. Det foregår tirsdag d. 8. oktober i Lectio. 

Eleverne har i de seneste uger fået en introduktion til strukturen i studieretninger og valgfag. For at give dem de bedste forudsætninger for valg af studieretning har de:

  • i uge 38 og 39 prøvet tre forskellige studieretninger og to forskellige fremmedsprog. 
  • i uge 40 haft en samtale med én af deres teamlærere, hvor de på baggrund af ønsker og lærernes kommentarer har talt om, hvilken studieretning der er den rette for dem.
  • fået information om fagenes betydning for videre studier af vores lokale vejleder fra Studievalg.

Hvis I gerne vil have yderligere information om valg af studieretning, har I mulighed for sammen med jeres barn at komme på skolen

mandag d. 7. oktober fra klokken 16:30 til klokken 19:00.

For at sikre en jævn fordeling af gæster skal I som udgangspunkt følge nedenstående tidsplan:

1G1: 16.30-17.00
1G2: 17.00-17.30
1G3: 17.30-18.00
1G4: 18:00-18.30
1G5: 18.30-19.00

Her vil der være mulighed for individuel vejledning til valg af studieretning, men ikke samtaler med egne lærere.

Hvis I ønsker at deltage, skal I melde jer til i Lectio senest mandag d. 7. oktober kl. 12.

Vi glæder os til at se jer.
 

keyboard_arrow_up